Funktionelle lidelser hos børn

Funktionelle lidelser hos børn – hvad er det egentlig?

Funktionelle lidelser hos børn, er en fælles betegnelse for at kroppen viser stress symptomer og reaktioner, som tegn på mistrivsel.

Har jeres barn ondt i maven eller i hovedet eller har andre smerteklager og kommer jeres barn ikke i børnehave eller skole eller til fritidsinteresser? Har I måske været i kontakt med enten sygehusvæsenet eller kommunen og ikke har fået den rigtige hjælp?

Funktionelle lidelser hos børnene/de unge viser sig ofte ved fysiske symptomer, som hovedpine, mavepine, kramper, besvimelser og langvarige smerteklager, der hindrer dem i at have et almindeligt børne / ungeliv. Ved undersøgelser kan der ikke påvises fysiske årsager. Børnene kommer ikke i skole, afskæres fra sociale kontakter og fritidsaktiviteter og hele familien påvirkes, når én i familien mistrives.

Forstå dit barns reaktioner

Når der ikke er fysiske årsager, hvordan skal vi da forstå barnets/den unges reaktioner? Jeg hjælper hele familien ved at vi sammen prøver at forstå barnets/den unges reaktioner. Jeg ser familien, som så tæt forbundet, at når et barn har et problem, er det hele familiens problem.

Som familieterapeut og uddannet sygeplejerske, har jeg stor erfaring med at afhjælpe mistrivsel og finde roden til de funktionelle lidelser hos børn. Læs mere om hele min baggrund her.

Med mine 30 års erfaring kan jeg hjælpe netop jer, med de udfordringer i måtte have.

Mit arbejdsliv har omhandlet børns og familiers trivsel de sidste mange år. I de sidste ti år som Børnesygeplejerske havde jeg specialistfunktion i behandlingen af funktionelle lidelser hos børn og små børn med spisevanskeligheder.

Få en uforpligtende samtale med mig

Ønsker du at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig/jer, er du velkommenn til at kontakte mig. Jeg kan kontaktes på tlf. 51 92 44 82 eller e-mail: kontakt@madsen-terapi.dk for at aftale første samtale.

Lisbeth Madsen er familieterapeut