Fagligt
Mit arbejdsliv har omhandlet børns og familiers trivsel de sidste mange år. I de sidste ti år som Børnesygeplejerske havde jeg specialistfunktion i behandlingen af børn med funktionelle lidelser og små børn med spisevanskeligheder.
Det er lykkedes godt i alle år ved sammen med familier at finde ud af, hvad der fungerer akkurat i deres familie. Mine egenskaber: vedholdenhed, robusthed, rummelighed. Jeg giver ikke op hvis ikke det lykkes med det samme.
Min tilgang er sammen med familien, at finde ud hvordan barnet/den unge skal forstås og hjælpes. Behandlingen i de enkelte familier planlægges altid individuelt ud fra barnets og familiens behov. Det kan være samtaler med barnet, forældrene og søskende og bedst hele familien afhængig af, hvad der viser sig at være meningsfuldt.
Jeg tilbyder at komme på besøg ved dig/Jer, for at se børnene i deres trygge rammer. Det er de voksne i familien, der har ansvaret for børnenes trivsel, men børnene der viser symptomer, hvis der er mistrivsel i familien. Dette som et signal på, at der skal hjælp til nye forståelser og mønstre i familien.
Foto: Kurt Rasmussen / Jfm
Baggrund
Jeg er uddannet sygeplejerske i 1987 og har arbejdet med børn og familier i hele mit arbejdsliv. Først arbejdede jeg på forskellige børneafdelinger som Børnesygeplejerske i lidt over 20 år og derefter har jeg videreuddannet mig til sundhedsplejerske og arbejdet i flere fynske kommuner.
De sidste 10 år i sygehusregi arbejdede jeg i specialistfunktion med større børn, der havde en spiseforstyrrelse, små børn med spisevægring, børn med funktionelle lidelser, børn der havde lidt overgreb og selvmordstruede unge. I det hele taget med børn og familier i mistrivsel. Undervejs har jeg uddannet mig narrativ terapeut ved DISPUK og efterfølgende en familieterapeutisk efteruddannelse.
Jeg havde et års ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling og arbejdede efterfølgende som familiebehandler i 4 år i to fynske kommuner. Arbejdet som familiebehandler kan omhandle vidt forskellige problematikker i en familie, hvor forældrene får hjælp og sparring i hvordan kan forstå børn i deres reaktioner, når de ikke trives hverken hjemme eller i skolen.
Nuværende arbejdsrelationer:
- Ansættelse som konsulent i LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade) hvor jeg har gruppeterapi for spiseforstyrrede og pårørende.
- Opgaver som konsulent i familiebehandling i fynske kommuner.
- Klienter i egen praksis.
Jeg får løbende supervision og har faglig sparring med flere ´selvstændige kollegaer`, der er psykoterapeuter.
Privat er jeg gift med Bjarne og vi har tre voksne døtre og tre børnebørn. Vi har haft en pige i aflastning i 5 år. Jeg har i 10 år siddet i bestyrelsen på Vejstrup efterskole.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Med mine 30 års erfaring kan jeg hjælpe netop jer, med de udfordringer i måtte have.
Mit arbejdsliv har omhandlet børns og familiers trivsel de sidste mange år. I de sidste ti år som Børnesygeplejerske havde jeg specialistfunktion i behandlingen af børn med funktionelle lidelser og små børn med spisevanskeligheder.
Få en uforpligtende samtale
Jeg kontaktes på tlf. 51 92 44 82 eller e-mail: kontakt@madsen-terapi.dk for at aftale første samtale.